Egentlige Kina

Egentlige Kina eller Indre Kina er et vestligt begreb for det historiske østlige kerneområde i Kina forud for ekspansionen efter 2. verdenskrig, ofte yderligere opdelt i Sydkina og Nordkina med Huai-floden og Qinling-bjergene som delingsgrænse.^[1]

Der findes ingen vedtagen grænse for dette område. Det kan defineres som det område, som de hankinesiske kejserdømmer normalt beherskede, eller som det område, hvori hanbefolkningen hovedsagelig bebor, uden de områder, som domineres af ikke-hankinesiske folk og kulturer: Xinjiang, Indre Mongoliet, Tibet, tidligere almindeligvis Manchuriet, men i dag måske snarere Taiwan, Hongkong og Macao. Den almindeligste definition på det Egentlige Kina omfatter de 18 provinser, som udgjorde Kina under Mingdynastiet og senere blev kernen i Qingimperiet efter 1644.^[2]

Folkerepublikken Kina anvender i dag ikke begrebet.

1. ^ "USA's kongressbiblioteks ordliste over Kina-relaterade begreber". Arkiveret fra originalen 7. marts 2015. Hentet 28. september 2014.
2. ^ "Det egentliga K., eller "de 18 provinserna" (Kin. Sji-pa-tjeng), omfattar den sydöstra delen af kinesiska väldet mellan hafvet i s. ö., Annam och Birma i s., Tibet i v. samt Mongoliet och Mandsjuriet i n., der kinesiska muren bildar gräns. Nordisk Familjebok Arkiveret 25. november 2015 hos Wayback Machine (1884), band 6, s. 687.